Min terapeutiske tilgang
Jeg arbejder ikke ud fra én fast terapeutisk metode. I stedet tager jeg udgangspunkt i det enkelte menneske og problematik og anvender de metoder, der giver bedst mening i situationen. Mine tilgange er alle forankret i den kognitive psykologi, hvor der findes solid forskning, som dokumenterer god effekt af terapien.
Her kan du læse mere om de terapiformer, jeg anvender, og hvordan jeg arbejder med dem.
Kognitiv adfærdsterapi
I kognitiv adfærdsterapi arbejder man med sammenhængen mellem tanker, følelser, kropslige reaktioner og handlinger (adfærd). Disse påvirker hinanden gensidigt, og ved at arbejde med én del kan man skabe forandringer i de andre.
I terapien vil vi arbejde med at udfordre uhensigtsmæssige tanker og håndtere svære følelser og kropsligt ubehag på en mere hensigtsmæssig måde. Vi vil samtidig kigge på at ændre lidt på din adfærd, så du får succesoplevelser med det, der ellers kan være svært.
Hvis du lykkes med at tænke anderledes om en situation, kan det måske være nemmere at være i, og du vil få en bedre oplevelse. Og når du lykkes med at gøre noget, der tidligere har været svært, kan du få modbevist de tanker, der har holdt dig tilbage. Vi arbejder i et roligt tempo med små, overskuelige skridt, så du gradvist kan nærme dig det, der er udfordrende. Jeg vil give dig konkrete redskaber til at håndtere de tanker og følelser, som kan stå i vejen.
I kognitiv adfærdsterapi går man ret konkret til problemerne, f.eks. ved at sætte mål, som man arbejder hen imod. Jeg anvender ofte kognitiv adfærdsterapi i arbejdet med angst, men også ved depression og selvværdsproblematikker. Metoden har desuden vist god effekt hos børn – både i forskningen og i min egen erfaring.
ACT (Acceptance and Commitment Therapy)
ACT står for Acceptance and Commitment Therapy og er en nyere, videreudviklet form for kognitiv adfærdsterapi. I ACT arbejder man – ligesom i klassisk kognitiv adfærdsterapi – med tanker, følelser, krop og adfærd. Forskellen er, at fokus ikke er på at ændre tankerne, men på at lægge mærke til dem, acceptere at de opstår, og skabe lidt afstand til dem, så de ikke får lov til at styre ens handlinger.
Jeg oplever ACT som en meningsfuld og effektiv terapiform, der kan anvendes til mange forskellige problematikker, såsom angst, depression, stress, sorg og udfordringer med selvværd.
En af de centrale dele af ACT, som jeg har god erfaring med, er arbejdet med accept. Det er ikke altid hjælpsomt at kæmpe imod eller undgå svære følelser. Når man i stedet øver sig i at acceptere, at lidelse også er en del af livet, kan det blive lettere at være i det. Accept betyder dog ikke, at man giver op på at få det bedre – tværtimod. I ACT arbejder man samtidig aktivt med at skabe et meningsfuldt liv. Her undersøger vi sammen, hvad der er vigtigt for dig, hvilke værdier du har, og hvordan du kan begynde at leve mere i tråd med dem.
ACT inddrager også mindfulness som et redskab til at håndtere svære følelser og kropsligt ubehag samt til at være mere til stede i nuet frem for at være fanget i tankerne.
Mindfulness
Jeg møder ofte mennesker, der føler, at de er “dårlige til mindfulness” eller ikke kan finde ud af det. Det er helt fair, hvis du har dårlige erfaringer med det, og slet ikke har lyst til at prøve igen. Men hvis du har mod på det, synes jeg at det ofte kan være et hjælpsomt redskab, ligegyldig hvad man kommer i terapi for. En udbredt misforståelse om mindfulness er, at man ikke må tænke på noget, eller skal være fuldt koncentreret om den øvelse man laver. Men det er jo umuligt for de fleste ikke at tænke på noget
Jeg bruger mindfulness som en form for opmærksomhedstræning. Du retter for eksempel opmærksomheden mod din vejrtrækning eller et forestillingsbillede. Når tanker dukker op – hvilket de helt naturligt gør – øver du dig i at opdage dem, lade dem være og venligt vende opmærksomheden tilbage til det, du var i gang med.
På den måde træner du din evne til fleksibelt at flytte opmærksomheden og undgå at blive fanget i fastlåste (negative) tankemønstre. Mindfulness kan også være hjælpsomt til at komme mere i kontakt med sin krop og blive mere nærværende.
I vores samtaler kan vi både lave mindfulness-øvelser sammen, og du kan få forslag til øvelser, apps eller lydfiler, som du kan arbejde videre med derhjemme.
Compassionfokuseret terapi (CFT)
Compassionfokuseret terapi er også en form for kognitiv terapi. Tilgangen er desuden funderet i evolutionspsykologi, socialpsykologi, neurovidenskab, udviklingspsykologi og mindfulness.
I CFT er der fokus på at udvikle omsorg for sig selv og andre med henblik på at opnå større selvaccept, trivsel og balance i livet.
Et centralt perspektiv i CFT er forståelsen af, hvorfor vores krop og hjerne reagerer, som de gør. Når vi begynder at se ubehagelige tanker, følelser og kropslige fornemmelser som forsøg på at beskytte os selv, kan det blive lettere at møde dem med medfølelse frem for at kæmpe imod dem.
Ifølge CFT kan vi forstå os selv gennem tre følelsessystemer:
-
Drive-systemet – hvor vi er motiverede, målrettede og handlekraftige
-
Trusselssystemet – som hjælper os med at opdage og reagere på fare
-
Beroligelsessystemet – hvor vi oplever ro, tryghed og nærvær
I terapien arbejder vi blandt andet med at blive bevidste om, hvilket system der er aktivt, og hvordan man kan skabe en bedre balance mellem systemerne.
Jeg anvender elementer fra CFT i arbejdet med mange forskellige problematikker, herunder især selvværd, stress, depression og relationelle udfordringer.